Brief von Friedrich Engels an Karl Marx in London, [Manchester], 20. Juni 1860. Text nach MEGA¹ III/2, Berlin 1930, Nr. 672, S. 490–492, ohne den Apparat der Herausgeber. Traducción al español.
- Juni 1860.
Lieber Mohr,
Amicus Lommel scheint mir doch to draw rather largely on his imagination, wenn er den bonapartistischen Denunziationen die Hauptrolle bei der Baden-Badener Geschichte zuschreibt. Daß aber was hinter der Geschichte ist und daß Vogt — Bonaparte und Co. dies Manöver auch spielen lassen, ist gewiß ganz richtig.
Sehr schön ist es, daß jetzt die kleindeutsche Nationalvereinlerei in der Aboutschen Broschüre gradezu als im Interesse des Bonapartismus gelegen dargestellt wird. Unser Freund Itzig wird jetzt wohl bald eine Schwenkung machen; auf dies Pamphlet hin werden die Herren sich entweder als Bonapartisten entpuppen oder mit ihrem preußischen Deutschland in große Verlegenheit geraten.
Durch einen Zufall sind mir die altdänischen Kjämpe-Viser in die Hände gefallen, stellenweise sehr schöne Sachen bei viel Schund. Hier ein von Uhland übersetztes.
Herr Oluf han rider saa vide
Alt for hans bröllup at byde,
Men dandsen den gaaer saa let gjennem.
Der dandse fire, der dandse fem,
Ellerkongens datter rekker Haanden frem.
Velkommen, Herr Oluf, lad blive din fig
Bi lidet, og träd her i dandsen med mig.
Jeg ikke tör, jeg ikke maa,
Jmorgen skal mit bröllup staa.
Hor du, Herr Oluf, träd dandsen med mig,
To bukkeskinds stövle de giver jeg dig.
To bukkeskinds stövle, sider vel om been,
Forgyldene spore derom spend.
Jeg ikke tör, jeg ikke maa, imorgen etc.
Hor du, Herr Oluf, träd dandsen med mig,
En silke skjorte giver jeg dig.
En silke skjorte hviid og fiin
Den blegte min moder veg maaneskin.
Jeg ikke tor, jeg ikke maa etc.
Hor du, Herr Oluf, träd dandsen med mig,
Et hoved af guld det giver jeg dig.
Et hoved af guld maa jeg vel faa,
Men dandsen med dig tör jeg saa.
Og vil du ikke dandsen med mig,
Sot og sygdon följe dig.
Hun slog honom mellem sine Härde,
Aldrig var han slagen rärre.
Hun löfte honom paa sin genger röd,
Og riid nu hjem til din fästemö.
Der han kom til borgeleed,
Hans moder staar og hviler ved.
Hor du, Herr Oluf, kjär sönnen min
Hvor bär du nu saa bleg en kind?
Jeg maa vel bäre kinden bleg,
Jeg saa väret i Elle konens leg.
Hor du, Herr Oluf, min sön saa grud,
Hvad skal jeg svare din unge brud?
I skal sige, jeg er udi lunden,
Aat pröve min Hest og saa mine hunde.
Aarle om morgen, dag det var,
Der kom den brud med brudeskar.
De skjänkte mjöd, de skjante viin;
Hvor er, Herr Oluf, brudgom min?
Han er gangen udi lunden
At pröve sin Hest og saa sine Hunde.
Hun tog det skarlagen röd,
Der laae Herr Oluf of var död.
Mir gefällt dies viel besser als die zu sehr geglättete Uhlandsche Übersetzung. Ein anderes von „Herr Jon“ ist aber noch viel schöner.
Dein F. E.